Videnskabsteori II-V - Undersøgelsesparadigmer

Uploaded By: Richard Brooks
Instructor: Richard Brooks
Course ID:
Language: Danish
Semester: Not specified
Term: Autumn 2013

  Videos & materials:

Document 01: 2. Undersøgelsesparadigmer.ppt
Document 02: 3. Den naturvidenskabelige tradition.ppt
Document 03: 4. Den humanvidenskabelige tradition.ppt
Document 04: 5. Den samfundsvidenskabelige tradition.ppt
Document 05: Udvalgt litteratur.pdf

Video 01: Lektion 2: Undersøgelsesparadigmer
Video 02: Lektion 3: Den naturvidenskabelige tradition
Video 03: Lektion 4: Den humanvidenskabelige tradition
Video 04: Lektion 5: Den samfundsvidenskabelige tradition





Course Information:

Undersøgelsesparadigmer

De naturvidenskabelige, de samfundsvidenskabelige og de humanvidenskabelige.

I lektion 2 intorduceres begrebet om undersøgelsesparadigme. Et undersøgelsesparadigme er den videnskabelige ramme, som man arbejder indenfor. Et undersøgelsesparadigme er at sammenligne med en politiske ideologi: Det er sine grundholdninger i forhold til god videnskabelig praksis. I VOK regi lægges der op til, at man arbejder trianguleret med undersøgelsesparadigmer, således man reflekterer over hvilket ståsted man bevæger sig inden for i projektets forskellige faser.

Den mest fremtrædende videnskabsteori må siges at være positivisme. Det intuitive syn på god videnskabelig praksis, som mange af os har, er rodfæstet i det positivistiske paradigme, hvor nøgleord som 'objektivitet', 'observation', og 'empiri' er i højsæde. Det positivistiske paradigme er forankret i naturvidenskaben, og paradigmet fastholder, at den samme videnskabelige metode skal anvendes på tværs af alle (videnskabelige) fagområder.

I humanvidenskaberne er hermeneutikken det væsentligste paradigme. Hermeneutik fungerer dog også på metodeniveau. Kernen i hermeneutik er en forestilling om at erkendelse på sin vis er cirkulær: Der sker en vekslen mellem del og helhed. På den ene side på man undersøge delene for at forstå helheden, men på den anden side kan man ikke forstå den enkelte del, førend man har forstået helheden, dvs. betragtet den enkelte del i sin fulde kontekst. På den måde bliver erkendelsen cirkulær - dette kaldes også den hermeneutiske cirkel.

Samfundsvidenskaberne står i et spændingsfelt mellem de to foregående positioner. I den 5 lektion stilles der skarpt på de paradigmer, der tager udgangspunkt i samfundsvidenskabelige debatter.

Sundhedsvidenskaberne har ikke egne paradigmer, men henter inspiration fra ovenstående. I visse fagområder arbejder man mere naturvidenskabeligt, mens man I andre arbejder mere humanvidenskabeligt.


Additional information